Gratis Hjemmeside som nybegynder - eller ej?

Ja – lidt teknik er du lige nødt til at tage stilling til - men løb nu ikke skrigende væk!

Jeg anbefaler at du vælger WordPress, for her kan du få en nem og god hjemmeside, med en masse muligheder for både gratis og betalte temaer (udseendet på din hjemmeside)

Der findes 2 forskellige muligheder for WordPress – men lad os se lidt på forskellene:

De største forskelle

  • Hvad skal du vælge; WordPress.com eller WordPress.org
  • Hvad er forskellen?
  • Hvilken én er bedst?

Dette er nok nogen af de mest spurgte spørgsmål fra bloggere, når de starter, omkring WordPress

Gratis eller betalt hjemmeside/blog - hvad skal man vælge?

For at gøre det så enkelt som muligt, lad os tage de 2 muligheder for wordpress hver for sig:

 

WordPress.com

  1. Færre plug-ins (hjælpe-værktøjer) og derfor færre muligheder for at gøre din side personlig og super lækker
  2. Ca. 100 gratis temaer (udseende på din hjemmeside) at vælge imellem
  3. Du ejer ikke indholdet på din side
  4. Du får et sub-domæne (en del af et større domæne)
  5. Du har flere begrænsninger
  6. Du ejer ikke dit Indhold, hverken din hjemmeside eller din blog. WordPress ejer den og de kan faktisk lukke den ned, når som helst de har lyst og det er det samme, med alle de andre gratis hjemmesider!  Du læste rigtigt! Der er jo nogen hager ved at det er gratis, ikke? Tænk hvis hele din blog forsvinder !!!!!!
  7. Du ses ikke som en ”blivende” blogger – Okay -WordPress.com er super god til at øve sig på eller have som en “hvilende” blogs (blogs som ikke p.t. er i brug)
  8. Dit sub-domænenavn vises f.eks. som: ”MyFreeBlog.50andStillGrowing.com” eller f.eks. 50andStillGrowing/WordPress.com
  9. Den er gratis
  10. WordPress.com kan lægge annoncer og reklamer ind på din hjemmeside, uden at du får del i reklameindtægten.
  11. Du kan ikke bruge f.eks. ”AWeber”, ”GetResponse” eller ”Mailchimp” værktøjerne, til at samle E-mails og opbygge lister, hvilket er vigtigt, hvis du skal blogge og/eller tjene penge på din hjemmeside
  12. Din hjemmeside vil være begrænset i størrelse og har du mange billeder og videoer, kan du alligevel blive nødt til at vælge en større WordPress pakke 

WordPress.Org

 Du kan lave din hjemmeside helt personlig

  1. Ca. 1.500 gratis temaer at vælge imellem
  2. Den hjemmeside er helt din egen
  3. Du får et fuldt domæne (domænet deles ikke af andre)
  4. Du har ingen begrænsninger
  5. På en hjemmeside som du selv “Hoster”, ejer du dit Indhold og du kan endda sælge den, hvis du har lyst, som en hel hjemmeside/blog, uden at spørge nogen om lov
  6. Du bliver taget mere alvorligt af andre og ønsker du at blive betragtet som en seriøs blogger (uanset om du professionel eller det er en mere personlig blog), er du nødt til at have dit egen domæne og et godt hostingfirma
  7. Dit domænenavn er enkelt, f.eks.: ”50andstillgrowing.com”
  8. Den billigste pakke hos UnoEuro, inkl. 10 GB hjemmesideplads, ubegrænset antal E-mail konti, ubegrænset trafik, 1-Click installation af WordPress™, 14 dages penge-tilbage garant,  Oprettelse ca.112,00, Pris pr. måned ca. 19,00 (opkræves pr. år), Pris første år: 336,00 og efterfølgende år 234,00 (da oprettelsesafgift spares) – Pris pr. dag ca. 0,60 kr.
  9. Du kan sætte reklamer på din blog og endda  tjene penge på den – mere om det senere
  10. Du har tilgang til over 20.000 Plug-ins (værktøjer), de fleste gratis!!!!  
  11. Du har masser af plads til din hjemmeside/blog, men skulle du senere få brug for mere plads, er det nemt at tilkøbe mere
  12. Du skal have en server (en ”Host”) for at bruge WordPress som hjemmeside og ”Hosting” er ikke gratis.
  13. Det er dog utroligt billigt i dag, og jeg anbefaler UnoEuro, som jeg selv bruger
Blogpost - Gratis Blog og hjemmeside - eller ej?

Hvad jeg selv har valgt og hvorfor:

Jeg har selv brugt gratis WordPress hjemmesider i flere år, før http://www.50andStillGrowing.com, men da jeg nu har besluttet at gå All-In, så tør jeg simpelthen ikke bruge en gratis side – for dette er jo min drøm.

Desværre startede jeg med en gratis WordPress hjemmeside og måtte senere flytte det hele til mit eget domæne – med al den tekniske hokuspokus, det medførte –   JEG MAGTER BARE IKKE AL DET BESVÆR – DET SKAL BARE VIRKE!

Mit råd er - Vælg WordPress.org med det samme!!

Det kan godt være at der er mange som fortæller dig at det er “godt nok” simpelt – men hvorfor udfordre skæbnen (for ca. 0,60 øre om dagen?)

Uanset om du opretter en hjemmeside eller en blog, kommer der flere og flere regler og forbud, på de gratis platforme – tænk bare på datasikkerheden m.m.

Med en gratis hjemmeside kan de slette din blog, uden varsel – du har ikke fuld kontrol over din blog – og ikke mindst; har du lyst til grimme og tilfældige annoncer på din blog, så den ligner en billig ”Netto” reklame – ikke fordi jeg har noget imod ”Netto”!

Skrækhistorien...

Jeg hørte om et skræk eksempel om en meget kendt amerikansk blogger som brugte en gratis platform til at gemme sine posts, både kommende og arkiverede.

En dag, da hun skulle finde noget i hendes arkiv, opdagede hun at alt var væk og panikken var selvfølgelig total, da flere års blogindhold var pist væk – og selv om hun kontaktede firmaet der udbød hendes gratis hjemmeside – var der ikke noget at gøre!!!!

Heldigvis viste det sig, at hendes “.org” side lavede en automatisk ”backup” hver uge – så der var ”kun” forsvundet 1 uges arbejde!

Nu ligger ALT hendes indhold på en WordPress.org platform

Mit næste råd til dig - som begynder - få nogen, som ved havd de laver, til at hjælpe dig!!

Rigtig mange vil fortælle dig at det er bare “Såååå nemt” – men er du nybegynder er der ufattelig mange ting, som skal opsættes, indstilles og ændres, uanset om du bruger den bedste skabelon……

Vil du bare gerne blogge, så få hjælp til at opsætte din hjemmeside, så den bare spiller, for ” man skal bruge sin tid på det man synes er sjovt og det man er god til, ikke?”

Tilbage til WordPress.com eller WordPress.org - Hvad er dit valg?

Hvis du er seriøs omkring at blogge, og planlægger at gøre det på lang sigt og/eller måske endda tjene nogle penge på det eller på hjemmesiden generelt, så få dig en selvstændig WordPress-blog!

Vil du lave en professionel blog og tages seriøst af dine læsere anbefaler jeg bestemt, at bruger WordPress.org

Efter min mening, er WordPress.org langt bedre på grund den meget større tilpasning du kan lave – det ér et stort arbejde – så hvorfor ikke få din hjemmeside/blog lige så lækker, som du gerne vil have den.

Hvis du ikke har til hensigt at blogge mere end et par måneder, så vælg bare en gratis WordPress.com eller en af de mange andre gratis udbydere og opret en begrænset gratis blog

Hvis du blogger som en hobby, uden planer om at udvide eller tjene penge, kan WordPress.com være fint – men husk at det er begrænset hvordan du kan få siden til at se ud, og hvad den kan af funktioner.

Der er mange, mange andre udbydere af gratis og betalte hjemmesider/blogs derude, så vil du ikke bruge WordPress, er det bare at søge på nettet

Gå nu ikke i panik - det er ikke så svært som det lyder!

Det er bare vigtigt at du tager stilling til, hvad du vil fremover.

Det vil jo være drøn-irriterende, når man får en masse ekstra arbejde, bare fordi man tog et lidt for hurtigt valg, ikke?

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv meget gerne i feltet neden for – det er helt sikkert, at hvis DU har et spørgsmål, så er der også andre, der sidder med samme spørgsmål.

Og jeg får jo også en mulighed for, at se om og hvor der skal laves bedre eller hvor du ønsker mere information 

– Så bare skriv, du smukke kvinde!

Følg med i mine andre guider, eller meld dig meget gerne til mit nyhedsbrev

Gratis hjemmeside - eller ej?

Jeg vil blive så glad hvis du vil Følge og Like mig!