Da jeg var en lille pige, i 60érne, boede jeg på Nørrebro i København, i en tid hvor vi var 100-vis af børn, som lege på gaden og i gårdene, og som jeg husker det, som en tryg og lykkelig barndom.

Vi var ikke rige hjemme hos os, men vi børn mærkede det aldrig, for vi var jo ligesom alle de andre vi kendte, vi var altid ude og lege og vi vidste, at alle passede på hinanden og vi kendte jo alle som boede i gården og i nabolaget.

Mine forældre blev skilt, da jeg var lille og min elskede far blev faktisk én af de første fædre, som fik tilkæmpet sig fuld forældreret over os 2 børn – og heldigvis for det – Tusind tak, Far!

Men hvad jeg egentlig ville snakke om var, kvindernes internationale kampdag, solidaritet, at stå sammen…. Noget som jeg desværre tror er ved at forsvinde – til fordel for vores tids ”Me, Mig, Jeg …. Fænomen” og ikke mindst vores ”ret til at være krænkede”!!!

Min far var altså ”fattig” (på penge, men aldrig på kærlighed og omtanke for os og alle andre) og igennem hele min barndom, deltog vi sammen med ham i 100-vis af demonstrationer, bazarer og støttearrangementer, indsamlinger o.s.v. for alt mellem himmel og jord:

  • Da kvinderne på Den Kongelige Porcelænsfabrik skulle have mere i løn,
  • Da man kæmpede for at man skulle have lørdagsfri
  • Når forskellige faggrupper demonstrerede for højere lønninger
  • Ligestilling
  • Og da ”Kvindehuset” blev etableret
  • Mod regimet i Chile
  • Og meget mere…

Vi var med min far overalt og havde fantastiske oplevelser og ikke mindst lærte han os at man skulle stå op for sine idealer, stå sammen for at opnå noget – at alle betyder noget og alene er man bare alene!

Og hvor blev det så lige af

I dag oplever vi at ingen tør stå sammen, alle har nok i sig selv, at man næsten er udenfor hvis man ikke dagligt føler sig krænket?

  • Gå-mand i fodgængerfelterne er krænkende over for kvinder????
  • ”Den danske sang er en ung blond pige” er krænkende
  • o.s.v.

…. Øh, har vi da ikke andre og vigtigere ting at tage os til – hvad med vores ældre, der lider (og som jo har skabt alle de goder vi har), hvad med plejepersonalet, der går grædende hjem eller går helt ned o.s.v.

Nå, men ikke mere om mine meninger og holdninger om hvad vi bør og burde… Men tillykke til alle med  ”Kvindernes Internationale kampdag”

Lad os hellere tale lidt om hvordan vi alle sammen kan gøre noget, både for os selv, men også som første trin til at kunne give dette videre (og dette kan altså også bruges af vores dejlige mænd)!

Lad os tale om ”Power Pose”

Ja, kald mig bare tosset – dét tager jeg som en kompliment – men dette virker altså og gem Jer bare på badeværelset, når i starter – om kort tid så tør I også bruge det udenfor badeværelset – og det er ikke forbudt at grine – men bare prøv det, og lad os så høre, hvad der sker 😊






Hvordan Power-Woman-Pose” påvirker din hjerne

Hvad er du værd som Virtual Assistant

Find din yndlingssuperhelts bedste magtpositur, og indtag denne, så vil du ikke bare ligne en ”Bad-ass”, men det får dig også – ubevidst – til at føle, at du faktisk er ”EN BAD-ASS”

Det hele startede i 2012, hvor psykologen, Amy Cuddy, afslørede hendes forskning om ”Power-Poses” i sin tale, “Your Body Language Shapes Who You Are“.

Denne forskning, har fået forretningsfolk og politikere, til at gemme sig på badeværelser, i skabe, på kontorer og andre private steder, for at bruge nogen minutter til at udføre Superman eller Wonder Woman posering, før de skulle holde taler, skal til vigtige møder, eller bare for at give deres dag en god start.

En gratis, lavteknologisk og meget effektiv livstilsændring og masser af undersøgelser og rapporter fortæller om dens effektivitet.

Det er vildt fascinerende, og bekræfter bare, hvad vi har vidst hele tiden… ”børn og ”tosser”…. alle har brugt dette – vi har bare glemt det igen!

Hjerneforskningen vedr. Power-Poses

Fra et neuro-biologisk perspektiv kan visse arbejdsstillinger og fysiske bevægelser hjælpe og udløse følelsesmæssige udladninger i hjernen, der repræsenterer følelser, som er forbundet med denne handling.

En overlagt adfærd, såsom ”Power Poses”, som f.eks. at stå i angrebsposition eller en fægte- eller måske en flyveposition, vil påvirke de limbiske og autonome systemer direkte. Begge systemer er involveret i at skabe stemning og følelser i hjernen.

Bevidste poseringer – der adskiller sig fra din normale kropsholdning, gør opmærksom på sig selv i din hjerne, fordi de er uden for normen.

 

Denne mærkelige tilstedeværelse af noget nyt kraftfuldt, aggressivt – eller yndefuldt – i din kropsholdning, tiltrækker sig opmærksomhed fra ”Amygdala” (mandelkernen), der tjener som en slags vagthund i din hjerne.

Selv om ”Amygdala” – primært, er på udkig efter tegn på frygt og forsvarsmuligheder – fanger dine poseringer dens opmærksomhed.

Når ”Amygdala” får et vedvarende fokus (efter du har holdt stillingen i 30 sekunder, eller mere) begynder hjernen at reagere, ved at tænde for en hyper-hviletilstand, på samme måde som var den blevet elektrisk stimuleret.

Hjernen starter en autonom aktivitet med en ​​følelsesmæssig reaktion.

Hvad gør "Power Pose" for dig?

Hvis du fortsætter med at holde stillingen eller skifter til en anden Power-Pose (de fleste undersøgelser viser at 2 minutter er tilstrækkeligt) resulterer dette i, at denne følelsesmæssige tilstand bliver forstærket af Hypothalamus, som når den bliver stimuleret af øget aktivitet, udsender positive psykologiske tilstande af tillid, lykke, magt, ro og kontrol.

Dette kan forklare, at den generte og indadvendte kvinde, oplever et alter-ego fænomen, når de f.eks. er til karneval.

Ikke alene er kostumet, og personen de skal ligne, en støtte for dem (som normalt ville besvime ved tanken om at være omgivet af hundredvis af mennesker, der tager billeder), men efter at de har haft kostumet på og indtaget de forskellige positioner for at ligene rollen, føler de sig meget mere sikre og har ikke noget imod at blive fotograferet

 ”Bare tag et foto mere, tak! "

Mange generte kvinder oplever faktisk et sundt boost af selvtillid, når de først er kommet over at skulle have kostumet på.

Fordelene ved ”Power Pose”

At indtage en kraftfuld, udadreagerende positur kan ikke bare ændre dit humør – det kan faktisk ændre en persons hormoner og adfærd, som om du virkelig havde den magt du fremviser.

Har du aldrig poseret på et karneval og bagefter haft en berusende følelse af at VÆRE din karakter?

Selv om du stadig er solidt forankret i virkeligheden, føler du dig så ikke (bare en lille smule) som den superhelt, troldmand, heks, Jedi eller Street Fighter, at du er klædt ud som?

Bare se på vores børn!

Lad os narre vores hjerne og have det sjovt imens!

Dr. Dana Carney, en assisterende professor ved ”Haas School of Business”, ved ”University of California, Berkeley” udtaler, at man ved at indtage en kraftfuld posering, kan ”narre” sin hjerne til en følelse af magt, reducere symptomer på stress og øge testosteron niveauer, som har tendens til at øge tillid.

Undersøgelser har vist, at de højere niveauer af testosteron, er som en dominoeffekt, der sænker niveauet af stresshormonet Cortisol. Disse fysiologiske ændringer er knyttet til en bedre ydelse og en mere selvsikker adfærd. (Offentliggjort i tidsskriftet ”Psychological Science”)

”Power Pose” er også knyttet til forbedret ydeevne.

I en anden undersøgelse, ledet af Amy JC Cuddy, lektor i Business Administration på Harvard Business School, fik de deltagere, der lavede Power Poses i nogle minutter, før de gik ind til en leder jobsamtale, bedre tilbagemeldinger og var mere tilbøjelige til at blive udtaget!

Men ved du hvad der er endnu mere cool?

Forskerne siger, at virkningerne af en 2-minutters ”Power Pose” – varer længe efter en person vender tilbage til en normal, afslappet kropsholdning.

 Virkningerne ”magt og styrke” kan give dig en følelse af at blive ”høj på power”, i mange timer efter!

Hvordan kan du så bruge ”Power Pose”?

Se på ”tosserne” og børnene – de véd det virker – vi andre har bare glemt det!

Vi er de ”Bad’est of the Bad” og mens alle de smarte og kendte er ved at falde over deres egne ben, for at gøre dette i al hemmelighed, så er det bare ud og posere…

Start derhjemme på dit badeværelse, poser for din mand eller dine børn – som nok vil synes, det er hylende sjovt, eller på parkeringspladsen, i supermarkedet, ja det er da lige meget… bare gør det, det kan da kun skabe nogen smil på din vej!!!!!

Men det at udnytte kraften i ”Wonder-Woman-Pose”, behøver ikke kun at ske, når du er sammen med andre.

Gør det til en daglige rutine, eller find et øjeblik, før du skal foretage dig noget nyt, når du skal overvinde en ubehagelig opgave, eller møde nye mennesker.

Jeg har tilføjet et par nye poseringer – nemlig ”Wonder-Woman-Pose” og en ”Up Up and Away – Pose” til min morgenrutine.

Ikke alene strækker jeg min muskler ud (og det hjælper på min leddegigt), men det giver mig også et øjeblik til at fokusere på min vejrtrækning, rydde mine tanker og nyde at føle mig som den BAD-ASS jeg er.

Og så for øvrigt…. god ”International Kvinde Kampdag” til alle Jer fantastiske og smukke Power-Women”

Jeg kan stærkt anbefale Jer at købe Amy Cuddy’s bog ”Precence” – Klik her for at købe den på Amazon.com og ved at bruge dette link hjælpe du mig med at tjene lidt håndører, (jeg lærer jer mere om affiliate-link senere) men det har ingen betydning for din pris 😉

Bogen har bl.a. været på bestsellerlisterne hos:

  • New York Times Bestseller List
  • Wall Street Journal’s Bestseller List
  • Today’s bestseller Publishers List
  • Forbes “15 Best Business Books of the Year” List
  • People’s “Book of the Week” AARP Editor’s Pick 

“Presence” føles konkret og inspirerende, enkel men ambitiøs – og i det hele tager fantastisk kraftfuld – skrev New York Times Book Review

Mette - www.50andstillgrowing.com

Mange kærlige hilsener herfra

Skriv endelig kommentarer herunder og fortæl Jeres mening om “power Pose” og meget gerne om jeres egne oplevelser

Jeg vil blive så glad hvis du vil Følge og Like mig!