SEO – er det farligt og kun for nørder? I dag taler alle om SEO og som nybegynder kan dette virke skræmmende at skulle i gang med – især fordi, der er så mange nørder – der taler ekstremt ”nørdisk”, når der skal forklares om SEO – MEN er det så svært, er SEO så farligt og er det kun for nørder og er det overhovedet nødvendigt?

SEO – Er det farligt og er det kun for nørder?

Ja, det er nødvendigt, hvis du vil nogen steder hen med din blog!

Men en af de vigtigste ting er, at dine læsere skal kunne genkende DIG – og derfor er det OGSÅ vigtigt, at du skriver som DIG og ikke kun, som SEO-nørderne og læseanalyserne dikterer!

Jeg vil forsøge at forklare lidt om SEO – og hvad det er for en størrelse – på en ikke-nørdet måde, MEN under min gennemgang af gratis-versionen af Yoast, må du bære over med mig – det bliver en lille smule nørdet – Sorry, men jeg forsøger at forklare på almindeligt dansk, så godt jeg kan!

Det hele handler om Google

For at din SEO skal have nogen effekt, er du nødt til at spille efter Googles regler – Des seneste år er hovedparten af alle computer-søgninger udført via Google, efterfulgt (langt bagefter af bl.a. Bing, Yahoo m.fl.

Det er okay at rangere højt på Yahoo eller Bing, men virksomheder, der rangerer højt på Google, får helt sikkert langt mere trafik ud af dette

Google har ca. 65.000 søgninger pr. sekund – 24/7!

SEO - Er det farligt og kun for Nørder

Potentielle kunder ønsker IKKE at føle sig spammet af din markedsføring, men hvis du rangerer godt på søgemaskinerne, har de en mulighed for selv at klikke på din side (fordi de kan finde den), og det er godt for dig, fordi mange mennesker søger efter lige netop dét, du tilbyder.

Men ændringer i Googles algoritmer kan være utrolig skadelig for din hjemmeside, så sørg for at holde dig opdateret. Følger du ikke med, kan du risikere at miste trafik til din hjemmeside, og du vil måske se et fald i din organiske placering og i din SEO-synlighed.

Prioritér mobilen

I dag er vi alle, mere eller mindre, “besat” af vores mobiltelefoner, og hvert år bruger flere og flere mennesker, mere og mere tid på deres telefoner og tablets.

De fleste Google-søgninger finder sted på mobil-telefoner

Selv med denne viden, er der stadig mange hjemmesider, som stadig ikke tager højde for forskellige skærmstørrelser og tiden på at up-loade hjemmesiderne

Mobiloptimering inkluderer ikke kun et kig på dit hjemmeside-design, men også på sidens struktur, hastighed og meget mere. Alt dette bør gøres for at sikre, at du ikke ved en fejltagelse, sender alle dine besøgende med mobiltelefoner væk.

Google bruger "Mobil-First"

Google har nu valgt at køre med ”Mobil-First” indeksering, hvilket betyder, at den mobile version af din hjemmeside er udgangspunktet for alle søgninger via Google og det er også ud fra dette, de beslutter rangeringen af din hjemmeside.

Du tror måske, at dit websted er mobilvenligt, selv om det måske faktisk IKKE er tilfældet. Du kan kontrollere dette her Googles Mobile-Friendly Test

Din hastighed er afgørende

Du kender det godt  fra dig selv – der er intet mere irriterende end at vente på en langsom hjemmeside!

Din hjemmeside-hastighed er desuden en vigtig faktor, ift. din rangering – så at gøre din side hurtigere, er en kæmpe fordel for din hjemmeside

Det er super-nemt at kontrollere, hvordan din hjemmesides hastighed har det, lige her og nu – ved hjælp af Googles PageSpeed Insights tool, som er helt gratis at bruge. Alt hvad du skal gøre er, at kopiere og indsætte din hjemmesides URL i værktøjet – og se reultatet!

Denne test giver dig forslag til forbedringer af din hjemmesides hastighed.

Forbedring af din hjemmesides hastighed, med bare et enkelt eller to sekunder vil virke fantastisk for dine besøgende, og du risikerer ikke, at de forvinder fordi de ikke gider at vente.

Fortæl folk, at du er dén, de leder efter og hvor de kan finde dig

Ingen kommer, tilfældigt, ind på din hjemmeside, så du er nødt til at fortælle dem, at du er her og hvordan de kan finde dig.

En virkelig hurtig gevinst, for din SEO, er indsendelse af dit sitemap (En oversigt over din hjemmeside). 

Ved at indsende dit sitemap til Google Search Console, fortæller du, grundlæggende, søgemaskinerne at, “Det her er de sider, som min hjemmeside indeholder, kom bare og tjek det!”.

Indsend dit "Site-Map"

Ved at indsende Sitemap submissions til Google Search Console hjælper du søgemaskinerne med at gennemgå din hjemmeside

Det er vigtigt, når du opretter en ny hjemmeside, for dette giver Google mulighed for at finde alle dine nye sider på hjemmesiden

Du kan oprette en af ​​disse ”Sitemaps” gratis – og hvis du f.eks. bruger WordPress, er alt hvad du skal gøre, at downloade Yoast SEO, som er et fantastisk plugin, der giver dig mulighed for at opdatere SEO-data ganske enkelt (Mere om Yoast SEO længere nede i denne post).

Når du logger ind på din WordPress-side og går til Yoast SEO, klikker du bare på Generelt – XML-sitemap – Se XML-sitemap

Herefter får du linket og tilføjer blot dette til din Google Search Console-konto og klikker på ”Submit Sitemap”. Nu er det muligt for søgemaskinerne at gennemgå dine sider.

Hold din hjemmeside opdateret

Husk at gennemgå din hjemmeside – regelmæssigt – for at sikre, at den kører så optimalt som muligt ud fra et SEO-sunspunkt – (eller udlicitér denne opgave – du véd, det er en af mine kæpheste!!!)

Et af de bedste værktøjer, som gennemgår hjemmesider og ser om de er optimerede, er Screaming Frog – der er masser af hjælp at hente. F.eks.:

  • Om der er manglende, dobbelt titler og Meta beskrivelser
  • Manglende eller dobbelte H1 og H2 (overskrifter/sub-overskrifter)
  • Eventuelle 404-fejl
  • Dobbeltsider
  • Manglende ALT-tags på dine billeder

Når du har fundet evt. fejl, kan du begynde at oprette en SEO-strategi og løse de problemer, der er blevet fundet.

Igen, kan du ikke – eller orker du bare ikke – selv at bruge dette værktøj, eller kan måske ikke finde ud af løse problemerne selv, findes der Virtual Assistants eller bureauer, som kan løse opgaverne for dig – Udlicitér og brug tiden på dét, som du er bedst til!!!!

Fortæl om dem, som har nævnt dig – Få Backlinks

Det er altid fantastisk hvis nogen nævner dig online, hvis nogen omtaler din virksomhed, for det øger kendskabet til dit brand og kan resultere i flere søgninger og besøg til din blog/virksomhed.

Men det bedste er dog, hvis omtalen indeholder et link til din hjemmeside!

En af de hurtigste SEO-gevinster (som meget ofte overses) er, at finde de steder hvor du er blevet nævnt, men hvor der IKKE er linket til din hjemmeside

 

 

Alt hvad du skal gøre er, at søge på dit brand/navn på de forskellige søgemaskiner og finde de online-publikationer, der nævner din virksomhed – men IKKE har et link!

SEO - Er det farligt og kun for nørder?

Du kan også bruge nogle gode værktøjer som f.eks. Buzzsumo og Meltwater til at spore dem for dig

Herefter er alt hvad du skal gøre, at tage kontakt med den/dem som har skrevet/nævnt dig, for at høre om de er villige til at medtage et link i deres artikel – og som regel vil de gerne det. Dette er en rigtig god måde at bruge det eksisterende indhold og opbygge din ”Backlink”-profil.

Genbrug ældre indhold

Du kan også opdatere og genudgive gamle blogindlæg med opdateret/nyt indhold og billeder – Lad ikke det gode indhold gå til spilde, opdater det, tilføj noget nyt, som er værdifuldt for dine læsere

Hvis du tidligere har lavet dit forarbejde godt – og det har du selvfølgelig – har været nøje med dine Keywords og skrevet nogle gode posts, er dette den perfekte taktik at bruge, for at genvinde og forbedre din digitale strategi.

Din digitale strategi - din SEO

En digital strategi (eller SEO) er afgørende, og ja, det kan godt virke skræmmende, overvældende og helt uoverskuelig for dig som begynder, men der er en stigende mængde Virtual Assistants, bureauer, virksomheder m.m. der specialiserer sig i hjælpe dig med dette og mit råd (og min kæphest) er, at i stedet for at rive håret ud af dit hoved eller måske helt opgive – så udlicitér opgaven (det kan godt betale sig!) – og brug din tid fornuftigt – nemlig på dét, som du er allerbedst til !!!!

Din hjemmeside er din butiksfacade

Uanset hvad du vælger, skal du huske, at din hjemmeside faktisk er din butiks facadevindue, og du ville vel ikke beslutte dig for at købe en butik nede i en mørk, skummel gade, hvor ingen kan finde den, vel? Så derfor skal du heller ikke placere din hjemmesider der.

Din hjemmeside har potentialet til at ligge øverst på side 1 i søgemaskinerne, så se at få den derop!

Gør hvad du kan, for at sørge for, at når folk søger efter din ydelse/dit produkt, så er det, det første de ser.

Ingen går ind på side 2 - så lad være med at placere dig dér!

At skrive SEO-venligt indhold på din hjemmeside er en kunst, som kan bringe dig, din virksomhed/blog og din karriere op på næste niveau.

Alle kan skrive en blogpost – men det kræver lige lidt ekstra at gøre den SEO-venlig

Jeg vil herunder forsøge at hjælpe dig til at optimere din skrivning, så du kommer til at rangere bedre på søgemaskinerne.

Hvert blogindlæg er som en hjemmeside – med hensyn til placering på søgemaskinerne – og du kan, og bør optimere hver eneste post med specifikke keywords

Start med at undersøge hvad du skriver om

Hvis du virkelig ønsker at levere noget godt til dine læsere og IKKE undersøger lidt omkring hvad du vil skrive om – famler du ganske enkelt rundt i mørke!

Der er flere ting, du skal undersøge – brug Google:

  • Keywords, der skal målrettes – hvilke Keywords rangerer godt p.t. (som relaterer til din blogpost)
  • Blog-postens længde – Se længden på de bedst rangerede blogposts, som minder om din blog-post  (gnst. blogpost længden ligger som regel på ca. 2100+ ord)
  • Blog-post type – Hvilke slags artikler rangerer højest p.t. (stadig relateret til dit emne) f.eks. lister, spørgeskemaer, videoer, podcasts….
Hvad er SEO – Er det farligt og er det kun for nørder
  • Analysér eksisterende artikler for at se hvordan de er opbygget – er der et mønster? Er det blandet indhold, mest tekst, mange fotos….
  • Mennesker stiller spørgsmål…. Når du søger efter dine keywords i en Google-søgning, vises der et felt, som viser hvad folk spørger om – relateret til dit søgeord. Vælg de spørgsmål, der er fornuftige i forhold til din post og besvar dem! Vil du have flere muligheder, kan du klikke på ét af spørgsmålene, og Google vil tilføje endnu flere spørgsmål

Okay, lad os nu komme i gang med at optimere din blogpost til SEO.

Jeg bruger WordPress og derfor vil denne post være relateret til dette, men læs bare videre, jeg er helt sikker på at der vil være nogen guldkorn, som du også kan bruge.

Yoast SEO – for begyndere

Jeg vil ikke komme ind på alle detaljer i plug-in’et Yoast SEO – men vise dig, hvad du kan gøre i gratis-udgaven – og der er en masse gode og vigtige ting, som er en god idé at bruge på din hjemmeside – har du lyst til at købe Yoast Premium, vil du få mange flere muligheder.

Vil du vide mere, så log ind på Yoast Knowledge Base – hvor du kan finde svar på alle dine spørgsmål.

Opsætning af Yoast SEO med ”The Wizard”

”The Wizard” er et godt sted at begynde med at konfigurere dit plugin. Du finder det på Yoast SEO > Generelt > Dashboard

Selvom din hjemmeside har eksisteret i et stykke tid, kan du stadig køre guiden – nu og da – bare for at sikre dig, at dine indstillinger er opdaterede

Hvert trin i guiden stiller dig spørgsmål, hvor svarene er med til at bestemme dine indstillinger

Guiden hjælper dig gennem flere trin, så plug-in’et passer til din hjemmesides behov.

Der er rigtig mange ting at sætte sig ind i mht. SEO og masser af forskellige indstillinger, man kan finjustere, men her vil vi bruge ”The Wizard” og lade den konfigurerer plug-in’ets generelle indstillinger korrekt, til dit websted.

Så du kan fokusere på det, der er vigtigst – dit indhold!

Hvor konkurrencedygtig er din niche?

Nogle markeder/nicher er domineret af meget store virksomheder, med kæmpe budgetter til markedsføring generelt, og til SEO, i særdeleshed.

Der kan være hårdt at konkurrere på disse markeder, og lige så hårdt at komme til at rangere højt på disse markeder – men ikke umuligt!

Måske sælger du familie-krydstogter til Caribien. Du tilbyder fantastiske faciliteter til børn, hvilket gør krydstogterne særligt velegnet til unge eller enlige forældre. Og dette kan meget vel være dét, som gør din niche unik?

Find dét, der får din niche/dit produkt til at skille sig ud fra andres. Dette bør være din mission, din niche – og dét er, hvad du har at tilbyde dine læsere/kunder.

Trin 1: Hvad er din mission?

Før du starter så tænk over hvad din mission er:

 

  • Hvem er du?
  • Hvad handler din hjemmeside om?
  • Hvad gør dig speciel?
  • Hvem er dine kernekunder?
  • Hvad lover du at gøre på din hjemmeside?
SEO - er det farligt og kun for nørder

Nu har du taget første trin i din Keyword Research strategi

Keywords eller KeywordPhrases

Keywords (søgeord) er første trin i SEO og en stor del af din SEO-strategi

Du kan vælge at finde dine søgeord, inden du skriver din blogpost, for at holde fokus i dit indhold – eller du kan sætte dem ind bagefter – det er helt op til dig, gør det der føles bedst for dig!

KeywordPhrases (Søgeordsfraser)  er sætninger, bestående af flere ord og der findes forskellige former:

  • Long-tail keywords er mere specifikke, fordi de fokuserer mere på en bestemt niche. Jo længere og mere specifikke, des nemmere at blive fundet – hvis det altså er de rette keywords, man har fundet!
  • ”Focus KeywordPhrase”er det ord eller den sætning, som du helst vil have at din side findes på – Husk at inkludere din Fokus KeywordPhrase til din Meta beskrivelse
  • Search intent er at finde ud af hvad det er dine læsere helt præcist ønsker. Dette er ikke kun Keywords, men også de underliggende mål og behov er for dine læsere, når de søger

Hvad er Keyword research?

Man kan også kalde det, for det forberedende arbejde, du gør for at ramme din målgruppe så præcist som muligt og for at få dit indhold til at rangere højst muligt, på Googles søgemaskine. 

Hvorfor er Keyword Research så vigtig?

Keyword Research er vigtig, fordi det vil fortælle dig, hvilke søgeudtryk dit publikum bruger.

Måske bruger du et helt andet sæt søgeord, end din målgruppe gør? – og derfor finder dine læsere dig ikke!

F.eks. skriver du, at du lejer feriehuse ud, eller skriver du at du udlejer sommerhuse? Der er meget stor forskel på søgeresultatet!!!

God Keyword Research sørger for, at du bruger de samme ord som din målgruppe!

Hvordan laver man Keyword Research?

  • Skriv din virksomheds mission ned
  • Opret en liste over alle de nøgleord, du vil findes på
  • Se på søgestatistikker på Google
  • Opret destinationssider for hvert af disse Keywords

Keyword strategi…?

Keyword Strategi er de beslutninger du tager, på baggrund af din keyword research

Langsigtet Keyword Strategi

Intet websted skal stole på et enkelt keyword eller en enkelt Keyword sætning til dens trafik og det er vigtigt at have en langsigtet søgeordsstrategi.

Lav en liste af Keywords

Nu skal du oprette en liste  over dine søgeord – med din mission i tankerne:

  • Prøv at finde ud af hvad dine læsere leder efter
  • Hvilke slags søgetermer kunne de måske bruge, når de leder efter din fantastiske service eller produkt?

Skriv så mange som muligt.

Sørg for, at dine Keywords passer til din hjemmeside

Vær opmærksom på, at du bruger de termer, der matcher din hjemmeside – så folk ikke bliver skuffede når de kommer ind på din side og finder noget helt andet, end dét de leder efter

Hvor mange Keywords skal man have?

Ingen kan fortælle dig det nøjagtige antal søgeord, du skal have, men du har brug for mange – lige så mange, som du kan komme i tanke om!

Selv hvis du er en rimelig lille virksomhed, vil du sandsynligvis ende med et par hundrede søgeord.

Men der er ikke behov for at oprette sider til alle disse med det samme.

Long-Tale Keyword Strategi

Long-Tale Keywords er keywords eller KeywordPhrases, der er mere specifikke (og normalt længere) end almindelige Keywords.

Long-Tail Keywords får mindre søgetrafik, men har normalt en højere konverteringsværdi, da de fokuserer mere på et specifikt produkt eller et emne.

Hvordan er konkurrencen inden for din niche?

Hold altid øje med konkurrencen inden for din niche.

Om du skal gå efter long-tail keywords, som er specifikke og består af flere ord eller efter almindelige keywords, afhænger meget af konkurrencen.

Hvis konkurrencen i din niche er høj, kan du have svært ved at rangere højt med de almindelige Keywords og derfor er det bedre at bruge Long-Tail her

Hvis du har er en niche med mindre konkurrence, kan du godt bruge almindelige keywords

Google og analyser din konkurrence

Google de nøgleord, du fandt i din søgeordsundersøgelse. Start med det vigtigste – Det mest generelle

Tjek resultatsiden for søgemaskinerne (SERP = (Search Engine Results Page) = Siderne med søgereultater!

For at kontrollere, om du vil være i stand til at konkurrere med de websteder der kommer frem, skal du analysere følgende ting:

Check dette:

  • Er webstederne professionelle websteder?
  • Er det firma-websteder?
  • Kan du ”matche” disse virksomheder eller ej.
  • Hører din hjemmeside til iblandt dem?
  • Er din virksomhed af samme størrelse, og har den lige så stor indflydelse i din niche?
  • Viser resultaterne kendte mærker? Det er sværere at rangere, når du konkurrerer med stærke brand-navne – dine chancer for rang bliver endnu mindre.
  • Hvad med indholdet af disse websteder? Er indholdet velskrevet og optimeret godt? Hvor længe er artiklerne på webstederne? Hvis dine konkurrenter har dårligt indhold, har du større chance for at overgå dem!
  • Har de annoncer på Google? Og hvor meget er betalingen per klik i Google AdWords? Keywords, der er dyre pr. klik, er normalt også sværere at rangere for, i de organiske resultater.

Test, evaluér og test igen!

Når du har foretaget en grundig analyse af dine chancer for at rangere godt på et bestemt område, er det næste trin at skrive en fantastisk blogpost og optimere den med din SEO

Udgiv din post – Prøv om du kan tiltrække nogle gode Backlinks. Og tjek dine placeringer

Dukker din artikel op? Har den ramt den første side af Googles SERP?  Eller er det gemt helt omme på side 2 eller 3?

Sørg for at evaluere dine artikler i SERP'erne. Kontroller, om din SEO lønner sig eller ej!

Hvis du ikke kan komme til at rangere på den første side, kan du prøve at skrive en anden post, der er fokuseret på et (endnu) længere long-tale keyword (mere specifikt)

Gør det lidt mere specifikt, mere niche – se, hvordan det går – og evaluer igen!

Fortsæt denne proces, indtil du rammer den første side af SERP’erne!

Der er 4 typer af kunde-hensigter:

SEO-strategier skal, for det meste, dreje sig om at besvare de spørgsmål, folk har. 

Når du planlægger dit indhold, skal du altid stille dig selv disse spørgsmål og afklare deres intentioner:

  1. Oplysende hensigt: Ligesom indholdsfortegnelsen bag på en bog – folk prøver at finde information om et bestemt emne.
  2. Navigationshensigt: Folk ønsker adgang til et specifikt websted,  ved at indtaste navnet direkte i en søgemaskine.
  3. Kommerciel hensigt: Folk vil købe noget, inden for kort tid, og undersøger/sammenligner, inden de foretager  købet.
  4. Købshensigt: Folk ønsker at købe, efter at have foretaget deres kommercielle søgninger.

Find ud af, hvilke slags hensigter dine læsere har i forhold til dig og din hjemmeside, og prøv så at matche disse søgninger, ja bogstaveligt talt, giv folk, hvad de vil have!

Brug af Yoast SEO Metabox

Hvad er forskellen mellem en Blogpost Titel og en Meta-Titel/Beskrivelse?

Blogpost titel: 

Hvordan din læser ser titlen på din blogpost på din hjemmeside

 Blogpost Meta Titel: 
Hvordan din blogpost vises i søgeresultater på søgemaskinerne
SEO – Er det farligt og er det kun for nørder

Hvis du ikke har angivet en Meta titel i dine SEO-indstillinger, behandles din blogpost titel som Meta titlen.

Det er vigtigt at have dine søgeord i Meta titlen, for Meta beskrivelsen hjælper dig med at optimere dit indhold, når du skriver det.

Tip: Hav max. 66 tegn i din Meta beskrivelse 

Yoast SEO Analyse

Som du kan se, får du ”karakterer” for hvor godt dit indhold er:

  • Rød = Lav dette om
  • Orange = Du kan gøre dette bedre
  • Grøn = Dette har du gjort godt!

Gennemgå de røde og orange punkter, for at forbedre din mulighed for at blive vist for så mange som muligt

Links:

  • Interne link: Sørg for at linke til interne sider – f.eks. til nogle af dine tidligere posts, dine Freebies m.m.
  • Udgående Link: Sørg for at linke til andre websites – f.eks. Canva, Pinterest, værktøjer osv.

Keywords / Søgeord:

  • Søgeordsfrase i indledningen: Sørg for at emnet står klart fra begyndelsen (i den første sætning!)
  • Søgeordstæthed: Fokuser på din søgeordsfrase!
  • Søgeordsfrase i Meta-beskrivelse: Sørg for at din søgeordsfrase er i din Meta-beskrivelse
  • KeywordPhrase i sub-overskrifter: Sørg for at bruge søgeordsfraser i dine under-overskrifter
  • Søgeordsfrase i titel: Brug samme ordlyd i både søgeordsfrase og i din titel
  • Søgeordsfrase i korttitel: Sørg for at bruge hele din søgeordsfrase i din korttitel
  • Søgeordsfrasens længde: Sørg for at tilpasse længden af din søgeordsfrase til det mest optimale
  • Tidligere brugt søgefrase: Sørg for at lave en unik søgeordsfrase til hver blogpost – så den ikke crasher med dine andre posts

Billeder:

  • Billede ALT attributter: Sørg for at bruge dine søgeordsfraser i dine ALT beskrivelser på dine billeder

Andet:

  • Metabeskrivelsens længde: Sørg for at bruge så meget af den plads der er til rådighed i Meta-beskrivelsen, max. 66 tegn!
  • Tekstlængde: Sørg for at følge de angivne længder til dine posts
  • SEO-titel bredde: Sørg for at have en korrekt længde, sådan så folk kan se hele din SEO-titel og den ikke bare bliver klippet over!

Gå nu ind og forsøg at rette, så mange af de fejl og mangler der oplyses – Målet er så mange grønne prikker, som muligt!!!!

Læsbarhedsanalyse

Lad os nu se på fanen ”Læsbarhed”

Denne fane kontrollerer og hjælper dig med at skrive så godt indhold som muligt, så du opretter fantastisk blogposts til dine læsere.

Det første trin i at optimere din post, eller din side, er at sikre at det er god at læse for dine læsere

Da SEO er et af de områder, hvor ”Content is King”, findes der i Yoast SEO en læsbarhedsanalyse du kan bruge

Det er ikke alle der kan oprette læsbart indhold, så brug derfor læsbarhedsanalysen, når du skriver en ny post, eller brug den bagefter, hvad der nu fungerer bedst for dig.

Lad os nu se på, hvad der er i Yoast SEO læsbarhedsanalysen, i gratis versionen (Der er er mange flere muligheder i Yoast Premium, men begynd nu bare med den gratis!)

Læseanalyse

  • Sætningslængde: Sørg for at følge retningslinjen om længden af dine sætninger – som gør din blogpost nemmere at læse – Det kan virke mærkeligt med så mange, korte sætninger – men jeg er nødt til at sige det – Yoast har helt ret!!! Forsøg at holde dig til sætninger på ca. 20 ord!
SEO – Er det farligt og er det kun for nørder
  • Brug af underoverskrifter: Brug masser af underoverskrifter – det gør din blogpost nemmere at læse, du kan gruppere dine emner, og så dine læsere nemmere skimme din post 
  • Afsnitslængde: Del dine afsnit op – igen – det gør din post meget nemmere at læse! Lange afsnit får ofte folk til at ”tabe tråden”

Som du kan se på mine eksempler, så er alle mine knapper ikke grønne – og det behøver de heller ikke være – men målet er, at få så mange grønne som muligt – og i hvert fald, så få røde som muligt

Backlinks

Backlinks er ekstremt vigtige, for dit brands søge-synlighed og placering af organiske søgeord. Så prøv ALTID at linke til dit websted, hvor du end kan.

Når en hjemmeside linker til din hjemmeside, kaldes dette et ”Back-Link”.

Tidligere var Backlinks den måde man udmålte, hvor du skulle placeres på søgemaskinerne.

En hjemmeside med mange Backlinks havde større mulighed for at rangere højere på alle søgemaskiner, inklusive Google – og dette gælder stadig – i en vis udstrækning.

Her er en liste over almindelige udtryk - relateret til Backlinks - som du bør kende:

  • Link Juice: Når en hjemmeside linker til en af dine posts, eller til din hjemmeside, giver den “link juice”. Dette hjælper med rangeringen af din post og forbedrer også dit domæne
  • No Follow-link: Når en hjemmeside linker til en anden hjemmeside, men linket har en kode der gør, at det ikke henviser, overfører dette link ikke linkjuice. Disse links kan ikke bruges ift. rangeringen af en side, da de ikke bidrager med noget som helst. Generelt bruger man dette, hvis man linker til en upålidelig hjemmeside
  • Do-Follow-link: Som standard er alle de links, du tilføjer i en blogpost Do-Follow-Links og disse giver Link Juice.
  • Linking-Root-Domains: Dette henviser til antallet af Backlinks, der kommer ind på din hjemmeside, fra et bestemt domæne. Selv om en hjemmeside har linket til din side 10 gange, vil det kun blive betragtet som ét Linking-Root-Domaine
  • Links i lav kvalitet: Links med lav kvalitet er links, der kommer fra salgs-lister, automatiserede websteder, spam-websteder eller endda pornosider. Sådanne links gør langt mere skade end gavn! Dette er én af grundene til, at du skal være forsigtig, hvis/når du køber links/klik
  • Internal-Links: Links, der går fra en side til en anden, på samme domæne, kaldes Internal-Links. Selve processen kaldes ”Internal Linking” eller ”Interlinking”
  • Anchor-Text: Tekst, der bruges til hyperlinks kaldes ankertekst. Anchor-Text Backlinks fungerer godt, når du prøver på at forbedre din rangering på bestemte Keywords

Værktøjer du kan bruge til at finde Keywords:

Keywords / Søgeord:

  • Google Keyword Planner er et nyttigt værktøj til at hjælpe dig med at finde ideer til mulige Keywords
  • Google Search Console kan hjælpe dig med at forstå, hvordan folk, p.t., finder frem til din hjemmeside via Googles søgemaskine og kan være nyttigt for at forstå dine styrker og svagheder i dit indhold – Google Search Console, er et praktisk SEO-værktøj som hjælper dig med forbedre din rangering, din trafik og søge-synlighed – markant!
  • Yoast Suggest bruger Google Suggest-funktionerne som du kender fra søgning i Google
  • Answer the public fokuserer på spørgsmål, folk har om et bestemt emne. Det viser alle mulige kombinationer og visualiseringen er helt fantastisk!
  • Google Trends giver dig mulighed for at sammenligne trafikken for sæt af Keywords – endda også inden for forskellige geografiske regioner. Dette værktøj er super-vigtigt, hvis nogen af dine Keywords er sæsonbestemte, f.eks. på grund af regler, feriesæsoner osv.

Test-værktøjer:

  • Test om din hjemmeside er mobil-venlig – Google’s Mobile-Friendly Test. Google har nu valgt at køre med ”Mobil-First” indeksering, hvilket betyder, at den mobile version af din hjemmeside er udgangspunkt for det Google inkluderer, når de indekserer din hjemmeside og dette er også kendetegnet for, hvordan de bestemmer placeringerne for din hjemmeside.
  • Det er super-nemt at kontrollere, hvordan din hjemmesides hastighed har det p.t., Google’s PageSpeed Insights tool, som er helt gratis og alt hvad du skal gøre er at kopiere, og indsætte din hjemmesides URL i værktøjet.
  • Et af de bedste værktøjer, som gennemgår hjemmesider og ser om de er optimerede, er Screaming Frog – hrt er der er masser af hjælp at hente
  • Moz har et godt værktøj, der måler, hvor konkurrencedygtigt dit søgeord er. Nøgleord, som det er meget svære at rangere på, er sandsynligvis ikke dem, du skal gå efter.

Andet der kan hjælpe dig:

  • Virtual Assistants – Danmark Helt ny facebookgruppe for mennesker der vil arbejde hjemmefra – online, samt iværksættere og mindre virksomheder, der har brug for en VA, til at løse forskellige opgaver online

Puha - det var en ordentlig smøre

Men HUSK NU – du behøver ikke gøre alt dette på én gang – og husk også at blive ved med at være dig!

Du kan også uddelegere – som er én af mine kæpheste! 

Brug din tid på dét du er god til, og overlad det som bare koster tid og energi til dem, som er bedst til dét

WORK SMARTER – NOT HARDER 

Automatiser din Pins eller ansæt en Virtual Assistant

Jeg håber ikke, at denne post har taget pippet helt fra dig – brug de gratis checklister (Du kan finde dem HER) – og gå frem i det helt eget tempo – Husk Rom blev ikke bygget på en dag! 

Mette - www.50andstillgrowing.com

Har du kommentarer eller spørgsmål, vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarerne herunder og jeg vil være meget taknelig, hvis du vil dele posten på Facebook eller Pinterest – På forhånd tak!

Jeg vil blive så glad hvis du vil Følge og Like mig!