Jeg elsker at blogge

Efter at jeg desværre blev arbejdsløs og gik hjemme, havde jeg brug for at finde på et nyt projekt – som altid – og hvorfor så ikke gå i gang med den blog, som jeg havde taget tilløb til flere gange før?

Nu havde jeg tiden – imellem jobsøgning, spændende kurser og masser af andre ting– så jeg satte mig hurtigt nogle mål, og så var der bare om at komme i gang!

Jeg var jo allerede på de Sociale Medier hele tiden, søgte, læste og kommenterede, så hvorfor ikke se om man måske, på sigt, kan komme til at tjene lidt penge på det og jeg længtes desuden også efter at blive mere produktiv.

Hvis du også kunne tænke dig at starte en blog, og dele dine råd med andre, så lad os sammen forsøge at pejle os ind på, hvordan man gør dette.

Hvorfor jeg mener at blogging er så fantastisk

  • Fleksibelt – At blogge kan gøres når og hvor det nu passer ind. Jeg kan lige skrive lidt, også når jeg bare har 10 minutter  og jeg kan tage min bærbare med mig alle steder
  • Kreativitet – Jeg har fuld kontrol over, hvad jeg vil med min blog. Jeg er min egen chef, min egen marketing- og salgsafdeling og min egen forfatter. Jeg kan selv bestemme, hvad jeg gør – hver dag.
  • Ubegrænset potentiale – Jeg har muligheden for at tjene penge med min blog og det er jo fantastisk! Nogen laver et par hundrede kroner om måneden, som hjælper med til med en lille smule ekstra til sig selv, og så er der dem som tjener nok til at købe en ny bil – hver måned!
  • Forbedrer færdigheder – Jeg forbedrer min skrive-, kommunikations- og fotografikompetencer ved at blogge. Jeg har også lært utroligt meget om mange af de teknologi- og marketingteknikker, der eksisterer, og lært hvad jeg skal give mig i kast med og hvad jeg IKKE skal – men det hele har været super spændende!
  • Jeg er mere spændende – I stedet for bare at fortælle min mand om en eller anden serie i fjernsynet, når han kommer hjem, kan jeg dele med ham, hvor mange følgere jeg har fået, hvad jeg har skrevet og slået op og hvor mange der har læst det og mit liv som arbejdslæs er også blevet meget mere spændende!
  • Venner og Netværk – Jeg har fået en masse fantastiske kontakter gennem min blogging. Men mest af alt, har jeg fået et par rigtig gode blogger-venner, som jeg deler samme mål med, og hvor vi i fællesskab fremmer, opmuntrer og kritiserer hinanden (på den gode måde)!. De er altid på Facebook og klar til en hurtig chat – en uvurderlig støtte! Jeg opfordrer dig til at række ud til andre til andre bloggere og opbygge relationer med dine “virtuelle kolleger”
  • Interesseret? Kan jeg hjælpe dig med at starte din blog? Send mig et spørgsmål eller bare en kommentar herunder, så skal jeg nok svare dig, så hurtigt som muligt!

Vær sød at kommentere og dele

Deling gi’r mening!

Jeg vil blive så glad hvis du vil Følge og Like mig!