5 måder at slå dine drømme ihjel på! – eller – Vend det og få gjort drømmene til en succes! I mange år har jeg forsøgt at forstå, hvordan folk opnår deres drømme – og når vi tænker på de drømme vi har, og det spor, vi ønsker at efterlade i verden, er det skræmmende at se, hvor mange drømme  og projekter der ikke lykkes
5 måder at slå dine drømme ihjel på

– så lad os se på hvorfor drømmene ikke går i opfyldelse, og måske få DIN drøm til at lykkes!





Lad os se på 5 årsager til at du måske ikke følger dine drømme!

Hvorfor lykkes dine drømme ikke?

1. At tro på "Succes – på et øjeblik"

Vi har alle hørt historierne, ikke?

De der nørder, der lige lavede en mobil app og solgte den – lynhurtigt – og tjente rigtig, rigtig mange penge.

Vi véd, at dette er sandt – men jeg tør godt vædde på, at det ikke er hele historien.

Hmmm – Nørderne har garanteret lavet 3.000 Apps – før den, som gav dem det endelige gennembrud

De har måske en mangeårig IT/Programmerings-uddannelse (eller har arbejdet mange år i “garagen”) 

Og dette er jo rigtigt interessant!

For indse det, det er meget sjældent at appelsinen bare dumper ned i vores turban – uden at vi selv gør en indsats – Lad os være realistiske!

”Succes – på et øjeblik” historier er, næsten altid, et resultat af alt, hvad du har gjort før i dit liv, indtil nu!

2: At tro på, at andre kan give dig "Hele Svaret”!

Folk vil altid gerne hjælpe, ikke?


Alle mennesker; din familie, dine venner, dine forretningspartnere og alle mulige andre, har alle meninger om, hvilken vej du skal vælge (og for det meste de bedste intentioner): “Nu skal du bare høre, hvis du gør sådan…” 

I have a Dream

Men gør du – altid – som de foreslår, vil det være de andres valg du tager, og deres vej du følger…

I sidste ende, er det kun dig selv, som kan træffe disse beslutninger – HUSK – det er din drøm!

Ingen andre kan give dig en facitliste, eller har de perfekte svar på dit liv og DIN drøm

Vejene du kan gå – er utallige – og du VIL falde, for det er en del af processen – at udvikle sig selv og forfølge drømmen

Det betyder ikke at du aldrig skal tage imod hjælp – men hold fast i din drøm! 

3. Undskyldninger: Det er aldrig tid og bare at lade stå til

At sætte sig mål, er noget vi hører hele tiden – bla bla bla – igen og igen, men det ER faktisk vigtigt, hvis du vil opnå noget – både i livet generelt, og med din forretning

Når dit liv går godt, du er sammen med de mennesker du kan lide, du tjener penge og alt kører på skinner – så er det tid at sætte nye mål

Jeg var engang projektleder for et beskæftigelsesprojekt, som INGEN troede på! (det har jeg faktisk været mange gange)

I løbet af nogen år fik vi dog kæmpe succes, og masser af ledige fik jobs og det var fantastisk!

Vi fik en pris fra EU, som dét projekt som fik flest i arbejde/uddannelse – og vi gjorde det sammen!det 

Det var sjovt – MEN – det var også hårdt arbejde og alle skulle følge den samme drøm!


Jeg arbejdede i mange, mange timer om dagen – fordi – for at endnu flere skulle komme i job, skulle der udvikles nye delprojekter, motiveres, skubbes – men efterhånden blev det nemmere, for drømmen blev alles!

Fang dine Drømme

Det var her det blev ”farligt”! Vi var en succes og kunne læne os tilbage – for det kørte jo fantastisk!

 – men – resultaterne ville lynhurtigt dale, også selv om vi, i en periode, godt kunne lade være med at gøre ret meget, og det ville stadig være OK!

Men ”OK” er ALDRIG okay – hvis du vil have opfyldt din drøm!

Når du har overvundet én bjergtinde, skal du arbejde endnu hårdere end før, og finde dig selv en ny bjergtop

Jeg spejder altid efter nye tinder – mange kalder mig tosset og beder mig slappe af – men sådan er jeg ikke

Jeg har ikke tid til at lade stå til – i mit liv, eller mine drømme

 – der er altid masser af skøre idéer og tossede projekter, jeg lige skal se på – Kender du det?

4. At tro at fejlen er en andens

Dette er virkelig vigtigt – Vi hører det hele tiden:

  • “Ja, jeg havde en god idé, men ingen investorer gad høre om den, eller ville investere”
  • “Åh, de er altid efter mit barn og han må heller ikke være med på 1. holdet”
  • ”Det er heller ikke fair at mine forældre ikke vil købe en lejlighed til mig, når jeg skal læse, så jeg stopper, for jeg har jo heller ikke en bil at køre i, når jeg skal bo hjemme”
  • “Jeg kan ikke finde nogen gode medarbejdere, mit team er så meget under mine forventninger” o.s.v. 

NEJ – Hvis du har drømme, er det dit eget ansvar, at få dem til at lykkes!!!

– Nej, det er ikke sjovt når ingen vil investere i din fantastiske ide

Men måske bør idéen forbedres, du skal blive bedre til at sælge den, eller måske skal du finde netværk, som er mere relevante for netop denne idé)

– Ja, det kan være svært, når ens barn ikke har talent til at blive en superstjerne

Men måske skulle du hjælpe ham med at finde på noget andet, lære ham glæden ved at være med i et team eller måske bare skrue ned for DINE drømme for ham 

-Ja, det er træls, at du ikke kan få den lejlighed eller bil du vil have

Men der er masser af muligheder for at studere, og at komme til og fra skole, hvis du vil have din uddannelse!

– Ja, det er surt, at du har så dårlige medarbejdere

Men har du prøvet at kigge indad og overvejet om du måske er en dårlig leder, som ikke kan motivere dine medarbejdere?

Tag ansvar – og vedkend dig dit eget ansvar – i bund og grund, er DU ansvarlig for, hvad der sker i dit eget liv (for det meste)

Det er DIN drøm og du kan lykkes – med det betyder ikke, at du skal gøre alt alene!

Hvis du ikke får dine drømme opfyldt, er det din egen skyld, og ingen andres! 

Vær ansvarlig for dine drømme!

5: Ikke kun at have fokus på dine mål - men også rejsen!

Troen på, at det eneste, der har betydning er drømmene/målene kan betyde, at du overser de vigtigste ting i livet!

Det her er altså super vigtigt!


Jeg så engang en reklame, hvor nogen mennesker klatrede op på et bjerg – et meget højt bjerg – det var virkelig udfordrende, svært, de svedte og ingen tvivl om at dette var hårdt arbejde.

Champagne Øjeblikke - Fejr dine Drømme

Endelig nåede de toppen og det skulle selvfølgelig fejres, ikke? (Husk dine Champagne øjeblikke!)

”Vi klarede det, vi nåede toppen!” ( De nåede deres mål/drømmen blev en succes!)

To sekunder senere, ser de på hinanden og siger: “OK, lad os gå ned igen”

Livet / Målet/ Drømmen handler ALDRIG kun om målene, i sig selv – Livet handler om rejsen (din udvikling på vejen!)

Ja, du skal nyde det, når du når dine mål, men drømmene om at nå dette mål er en magisk rejse, hvor små skridt i den rigtige retning skaber flere drømme

Drømme er en øjeblikkelig fornemmelse, og det er dit liv ikke!

Den eneste måde virkelig at nå alle dine drømme på, er at nyde hvert eneste trin på vejen

Din rejse er enkel – den er lavet af trin

Nogle trin vil lette at gå på, og andre vil være svære, – og det er vigtigt at fejre det med andre, på vejen

Der vil være masser at fejre, og er der nogen som ikke vil fejre det sammen med dig, så find nogen andre – for så er de nok ikke de rigtige rejsekammerater (og se lige denne super-sjove video om teamwork – det er sundt at grine!)

Og når du snubler – og det vil du – så véd du, at nu har du så lært noget nyt igen, og der bliver endnu mere at fejre, når det så endelig lykkes

Sådan opfylder du dine drømme OG nyder rejsen – husk det nu!!!!

Læs mere om en af mine drømme i min blogpost “Hvorfor jeg elsker att blogge

Har du nogle gåde råd – til at nå dine drømme – så kommentér nedefor og jeg vil være meget taknemlig hvis du vil dele på Facebook og Pinne på Pinterest!



På forhånd tak !

www.50andstillgrowing.com

Jeg vil blive så glad hvis du vil Følge og Like mig!